Asaa Havnemuseum

Afstand: 41.68 Km

 | +45 61 70 93 40 |  ullakristensen52@gmail.com | 
Asaa Havnemusum er et besøg værd hvis man vil genopleve hvordan livet som fisker var i gamle dage. Tag familien med tilbage i historien og få en hyggelig og spændende dag.

På Asaa Havn har tidligere havnefoged Arne Hjelm Christensen indrettet et hyggeligt havnemuseum med fiskeredskaber, motorer, navigationsudstyr, skobslod, ekkolod og meget mere. Museet ligger ved de gamle rødmalede fiskerhuse.

Arne Hjelm Christensen overtog i 1960 familiens fiskerhus, og brugte det i en overgang som depot. Da Arne blev havnefoged i 1970, fik han bedre mulighed for at samle genstande og tanken om et havnemuseum tog form.

Efter 22 år som havnefoged  gik Arne på efterløn i 1992. Og nu begyndte han at indrette det gamle fiskerhus som museum. I årene efter blev museet udvidet over flere gange, bl.a. en forstavn og et styrehus blev tilføjet som udbygninger. 

I 2002 dannedes "Støtteforeningen for Asaa Havnemuseum" for at støtte op om Arnes store stykke arbejde og for at skaffe midler til Havnemuseet, som drives af frivillige.

Museet er åbent tirsdag-søndag kl. 13.00-16.00 i månederne juni, juli og august (mandag lukket).

Museet arrangerer gerne rundvisninger for større selskaber efter aftale.

Desuden arrangerer Asaa Havnemuseum Krabbefangst for børn på havnen hver torsdag kl. 10.00 i skolernes sommerferie.

Asaa Havnemuseum afholder hvert år Historisk Havnedag den første søndag i august kl. 10.00-16.00.



Opdateret af: Destination NORD  | info@destination-nord.dk
Asaa Havnemuseum Fotograf: Asaa Havnemuseum Copyright: Asaa Havnemuseum
Asaa Havnemuseum Fotograf: Asaa Havnemuseum Copyright: Asaa Havnemuseum
Asaa Havnemuseum Fotograf: Asaa Havnemuseum Copyright: Asaa Havnemuseum