RING MIG OP
Miniferie på Dronninglund Hotel – Central beliggenhed og masser af aktiviteter
På en miniferie på Dronninglund Hotel er der mange muligheder for aktiviteter for hele familien.
Med kun 20 min. kørsel til Aalborg er der rige muligheder for at besøge de mange attraktioner. Prøv for eksempel det spændende Søfarts og Marinemuseum, Aalborg Zoo eller de mange shopping muligheder i Aalborgs spændende gågader. Man kan ikke besøge Nordjylland uden en tur til charmerende Skagen og "Grenen" hvor havene brydes. Fra Dronninglund Hotel er der kun ca. 50 min. kørsel til Skagen.
Voergaard Slot
Det er den stenrige Ingeborg Skeel, der har æren for i 1580 at have opført et af Danmarks smukkeste renæssancehuse, Voergaard Slot. Men hendes eftermæle er trods alt lidt blakket, og der verserer hårrejsende historier om borgfruens gerrighed og ugerninger. Således fortælles der, at hun straks efter byggeriets afslutning tog livet af bygmesteren Philip Brandin. Fordi hun ville sikre sig, at bygmesteren ikke tog andre steder hen og opførte et lignende slot for nogen anden.
Utzon Center i Aalborg
Den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon er manden, der har skabt Utzon Center i Aalborg sammen med sin søn Kim Utzon. Utzon Center blev hans sidste værk, inden han døde som 90-årig i november 2008.
Fakta om Utzon Center:
- Utzon Center blev indviet i maj 2008
- Utzon Center er tegnet af Jørn Utzon og sønnen Kim Utzon
- Utzon Center består af to udstillingshaller, Spidsgatterhallen, et værksted for de studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, Utzon Bibliotek, Utzon Arkivet, det Obelske Auditorium på 1. sal og Utzon Café & Restaurant
- Hele huset er bygget op omkring atriumgården
Med et veltilrettelagt ophold med kulinariske indtryk og skønne omgivelser.
Miniferie for 2 personer (minimum 2 dage):
- Inkl. 2 retters aftenmenu eller buffet
- Overnatning i delt dobbeltværelse
- Vores morgenbuffet
Pris fra kun kr. 495,00 pr. person pr. dag (søndag-torsdag)
Børn under 12 år halv pris og børn under 4 år i forældrenes seng er gratis
Enkeltværelsestillæg kr. 300,00 pr. dag
Alle priser er gældende indtil 31/12 2013
Danske Attraktioner
Danske Hoteller har indgået attraktive rabataftaler med en lang række attraktioner, forlystelser, museer og oplevelsescentre i Danmark.





















